Calidi-Indblæsning af isolering

Isoleringsmaterialer

Isoleringsmaterialer Generelt 

Der er ingen tvivl om, at det er en god investering for dig at efterisolere din bolig. Det kan eksempelvis være, du oplever, at du fyrer for gråspurvene til trods for, at radiatoren er skruet op, eller at det trækker forskellige steder. Her spiller din isolering ind. Måske har du ikke et stort nok lag isolering i hulmuren eller på loftet, eller måske kan du med fordel se dig om efter et mere effektivt isoleringsmateriale. En god isolering er med til at give dig de bedste forudsætninger for et godt og sundt indeklima, du kan nyde godt af. Måske venter der sig en besparelse på varmeregningen. Det kan samtidig være med til at rykke energimærket op og dermed øge husets værdi, så det står stærkere på markedet, hvis du en dag får nye boligdrømme og beslutter dig for at sælge. 

Står du nu med nogle tanker om, at du skal efterisolere dit hjem og er på jagt efter isoleringsmaterialerne? Her kommer vi ind i billedet, for hos Calidi arbejder vi med de bedste materialer til isolering af dit hjem, uanset om det er loftet eller hulmuren, som trænger til et ekstra lag. Så er du og dit hjem klædt godt på året rundt. 

På denne side bliver du kortfattet præsenteret for de isoleringsmaterialer, vi bruger, deres forskellige varmeisolerende egenskaber, samt hvilket formål de egner sig bedst til. Du er velkommen til at trykke ind på de forskellige varianter, hvor vi går endnu mere i dybden med de individuelle materialers fordele og ulemper, så du kan udforske dine muligheder grundigt, før du lægger dig fast på et materiale.

Calidi Papiruld loftisolering
Calidi Papiruld loftisolering

Hvilken type isolering skal jeg vælge og hvorfor? 

Når din bolig skal isoleres, er der mange typer af isoleringsmateriale at gå på opdagelse i. Står du på bar bund og føler det som en hel jungle? Det betyder ikke, du behøver at fare vild. Bare læs med her, hvor vi åbner universet for dig. 

Der er flere komponenter, der kan spille ind i dit valg af isolering. Det kan eksempelvis afhænge af, hvad der skal isoleres, hvad dit behov er i forhold til optimering af indeklimaet, materialets evne til at isolere, og hvor gammelt dit hus er. Derfor er det altid en god idé at dykke godt ned i materialevalget, så man kommer hjem med det rigtige. Det er nemlig vigtigt, at du vælger et effektivt isoleringsmateriale i god kvalitet, som holder varmen inde og kulden ude.  

Det er værd at vide, at de forskellige isoleringsmaterialer bliver vurderet efter den såkaldte lambdaværdi (λ). Lambdaværdien er angivet i W/mK og er et udtryk for materialets varmeledningsevne. Det betyder helt lavpraktisk, hvor godt det enkelte materiale er til at isolere. Lambdaværdien skal gerne være lav, eftersom det betyder, at materialet ikke leder varmen ud af dit hus.  

Overordnet set kan man inddele isolering i tre hovedkategorier: Stenuld, glasuld og papiruld. Vi arbejder primært med de to sidstnævnte, men har et ganske fornuftigt repertoire af materialer at have i hænderne.  Nogle typer isolering er formbare, mens andre er faste, og nogle kommer i form af granulat, som er i bittesmå stykker. Det er dog luften i materialet, som spiller rollen som isolatør ved at være stillestående i eksempelvis din hulmur.

De forskellige materialer skal desuden leve op til flere krav for at være velegnet som boligisolering, så de på den måde er modstandsdygtige, når det gælder brand, fugt og lignende, der kan opstå. 

Stenuld kaldes også mineraluld, da det har en uldlignende konsistens udvundet af sten, som er et mineralsk materiale. Stenuld har en høj isoleringsevne på lambda 0,035-0,045 og befinder sig i brandklasse A1, hvilket vil sige, at materialet giver dit hjem en god brandbeskyttelse. Den har desuden lang levetid og lydisolerende egenskaber. Den danske virksomhed Rockwool er den førende producent, man bedst forbinder med stenuld med en lambdaværdi på 0,037. Stenuld kan bruges til både isolering af hulmur og loft. Vi anbefaler dog nærmere ISOVER Insulsafe, som er glasuld, til hulmursisolering.

Rockwoo-Stenuld-Isolerings-Materiale
Rockwoo-Stenuld-Isolerings-Materiale

Glasuldisolering går ligeledes under betegnelsen mineraluld og er i stedet for sten lavet af genbrugsglas. Glasuldisolering er et materiale, der kan arbejdes med til næsten alle typer isolering. Skal du have vores anbefaling med på vejen, så vil vi gerne fremhæve ISOVER Insulsafe glasuld som det bedste materiale til isolering. I kraft af også at være dækket af brandklasse A1 og med sin lambdaværdi på 0,034 er den velegnet til både hulmurs- og loftisolering.

Glasuld-Isolerings-Materiale
Isoleringsmateriale Glasuld

Papirisolering kaldes også cellulosebaseret isolering. Her er det træfibre, der danner grobund for isoleringsmaterialet. Det er typisk udviklet af returpapir som eksempelvis avispapir, som omdannes til granulat. Lambdaværdien er på 0,037-39. Det er et isoleringsmateriale, som er god til både at holde på og komme af med fugt, men samtidig kan være udfordret af vind og vejr. Det kan både bruges som isolering på lofter såvel som i hulmuren. Nviro CBI Papiruld er en stor, dansk producent af papirisolering, hvorfor papirisolering sommetider nævnes som papiruld. 

Umiddelbart sætter stenuld og glasuld et større CO2-aftryk end papirisolering i kraft af den mængde energi, det kræver, for at varme materialerne op, så materialet kan blive omdannet til uld. Det betyder dog også, at disse to varianter har en længere levetid.  

Papiruld Isolerings Materiale
Papiruld Isolerings Materiale

Træfiberisolering er et godt bud på et naturligt og bæredygtigt isoleringsmateriale, som kan genanvendes efter brug. Træfiberisolering bliver udviklet af træ, typisk nåletræ eller løvtræ. Træfiber har en lambdaværdi på 0,037-0,090. Dette store udsving afhænger af produkt og producent.

Hunton Nativo Træfiberisolering
Hunton Nativo Træfiberisolering

EPS eller polystyren kugler er ekspanderet polystyren, som også går under betegnelsen flamingo. Polystyren har en lambdaværdi på 0,035-0,040. Det er et forholdsvist miljøbevidst valg i kraft af, at det er et genanvendeligt materiale. Dette materiale kommer både formet som små kugler eller plader. EPS kan i kugleform indblæses i en tom hulmur, eftersom materialet ikke arbejder godt sammen med øvrige isoleringsmaterialer. Det bruges desuden i pladeform under terrændæk, til fundament eller facade.

EPS Isolerings Materiale
EPS Isolerings Materiale

Leca nødder er et keramisk produkt af dansk ler. Leret bliver udformet som materiale, der leder tankerne hen på nøddeformen. Det bliver anvendt i sin løse form, når det skal bruges som isolering. Det har en lang levetid og mange år på bagen som isoleringsmateriale typisk anvendt i hulmure og under gulve. Leca nødder har som isoleringsmateriale en lambdaværdi på 0,085.  

Vermiculite er udvundet af naturlige mineraler, som omdannes og presses til stengranulat. Det kaldes også ekspanderet glimmer. Her er der tale om et isoleringsmateriale, som man kan anvende til loftisolering, hulmursisolering samt isolering af skorsten samt brændkamre, da det blandt andet er et materiale, som modstår høje temperaturer og absorberer fugt. Lambdaværdien ligger på 0,091. 

Vil du gerne vide endnu mere om vores brug af materialer?

Du kan læse om loftisolering og hulmursisolering, samt hvilke materialer vi gør brug af til disse to formål, ved at klikke dig ind på de to kategorier i menuen. Her kan du blive klogere på processen ved begge isoleringsområder gennem billeder og videoer, så du får et godt indblik i, hvordan vi griber efterisoleringsopgaven an. Du kan også få svar på nogle af vores mest gængse spørgsmål hertil. 

Disse 5 ting skal du overveje, når du vælger isoleringsmateriale 

Opsummerende kan man altså sige, at der er nogle grundlæggende ting, du med fordel kan have i mente, når du skal til at udvælge det bedste materiale til din efterisolering: 

  • Dit indeklima 
  • Hvor der skal isoleres 
  • Isoleringsmaterialets lambdaværdi  
  • Brandsikring 
  • Materialets miljømæssige aftryk 

    Alliér dig med Calidi til dit efterisoleringsprojekt 

    Hos Calidi mener vi, det er vigtigt, at dit hjem er ordentligt isoleret, og det vil vi gerne hjælpe dig med. Vi har nemlig specialiseret os i efterisolering af boliger og rykker ud i hele Danmark.  

    Så står du med en efterisoleringsopgave, du gerne vil have rådgivning og/eller et uforpligtende tilbud på? Eller er du i tvivl om, hvilket isoleringsmateriale du skal gå med? Så er du altid velkommen til at gribe knoglen og række ud til vores dygtige team af fagfolk, så vi sammen kan finde frem til den bedste løsning for dig og dit hus.  

    Vi står klar til at smøge ærmerne op og hjælpe dig godt fra start og sikkert i mål med dit efterisoleringsprojekt, som kan gøre underværker for dit hjem. Hos os får du et gratis isoleringstjek. Vælger du os, gennemgår vi din bolig, udfører arbejdet til punkt og prikke, og vores håndværkere sørger naturligvis også for at sikre sig, der er ryddet godt op efter arbejdet. 

    Vi har en lang række af tilfredse kunder med i bagagen – og dem vil vi gerne have flere af. Derfor gør vi en dyd ud af at tilbyde dig god service, hvorfor du trygt kan overlade opgaven til os. Er du nysgerrig på, hvad vores kunder siger om vores arbejde, kan du klikke dig ind på siden med vores kundeudtalelser og lytte til deres erfaring med os som håndværkere. 

    Vi glæder os til at høre fra dig!