Isolering af loft

Isolering af loft – loftisolering på en dag!

Komplet efterisolering af loft, med ny gangbro, montering af vindplader
kant om loftlem og ny lofttrappe - alt sammen på én dag.

Loftisolering – hvordan foregår det og hvad du skal være opmærksom på

Hvis du oplever koldt træk fra loftet, kan det være, at du har behov for at få efterisoleret dit loft. Loftisolering kan gøre en kæmpe forskel for dit indeklima, din varmeregning og for miljøet selv. Hos Calidi tilbyder vi kompetent isolering af dit loft.

 

Calidi isolerer alle former for loft i hele Danmark

Calidi er en landsdækkende isoleringsvirksomhed, så uanset om du sidder på Fyn, Jylland eller Sjælland, kan vi hjælpe dig.

Du vil få besøg af en energivejleder fra Calidi, hvis du vælger at kontakte os. Besøget er helt gratis og vi gennemgår boligen sammen med dig.

Hvorfor få lavet loftsisolering i din bolig?

Generelt set er det en god idé at have god isolering i din bolig, da det giver en hel masse fordele for dig som boligejer og øger din komfort i boligen markant hele året rundt.

Det er vigtigt at få isoleret loftet i din bolig godt, da isoleringen sørger for, at du undgår træk og at skulle skrue unødvendigt op for varmen derhjemme. Med god loftsisolering sparer du altså penge på varmeregningen.

Når du bruger mindre varme, vil du også gøre noget godt for miljøet, og din loftsisolering vil bidrage til at give din bolig et bedre energimærke.

Samtidig vil din bolig også holde sig mærkbart køligere, når sommervejret er godt, og udover det får du også et langt mere behageligt indeklima, som du vil kunne mærke allerede fra første dag med din loftsisolering.

Efterisolering af loftet eller er du i tvivl?

Det kan sagtens opstå tvivl, når det kommer til hvad du allerede har af loftsisolering, samt hvad efterisolering af dit loft vil kunne gøre for lige præcis din bolig. Det er derfor, vi er klar til at hjælpe.

Er du i tvivl om, at der ligger nok isolering på dit loft så kontakt os og få et gratis og uforpligtende isoleringstjek af en energivejleder fra Calidi. Energivejlederen gennemgår hele boligen for at undersøge, om det overhovedet kan svare sig med en loftisolering.

Efterfølgende har du mulighed for at kunne stille de relevante spørgsmål og sammen finde ud af, hvad den bedste løsning for dig er. Hvis du gerne vil have os til at hjælpe med din loftsisolering, er vi glade for at kunne tilbyde vores services og dygtige isolatører.

 

Før og efter billede af loftisolering
Før og efter billede af loftisolering

Loftisolering – hvordan gør vi?

Du tænker måske: ”Kan jeg selv isolere mit loft?” Når vi efterisolerer dit loft med det bedste isoleringsmateriale, der er et granulat, der sprøjtes ud, er det nødvendigt at få arbejdet udført af en autoriseret isolatør, som vi naturligvis er her hos Calidi.

Det er vigtigt at forstå, hvad der rent faktisk helt praktisk sker, når vi loftsisolerer hos dig, så du bedre kan forstå hele processen og hvorfor arbejdet skal udføres af en autoriseret. Her får du et eksempel på efterisolering af loftet på et typisk 1 plans parcelhus fra 60’erne-80’erne step by step

Vi bygger en ny gangbro

Vi starter med at bygge en ny gangbro ovenpå den eksisterende gangbro gennem hele loftet. Derved er der mulighed for at komme rundt på loftet uden at ødelægge den nye isolering. Hvis du ønsker at få lavet yderligere aflægnings-plads til julepynten eller andre årstids bestemte ting, laver Calidi også dette.

 

Montering af ny gangbro
Montering af ny gangbro

Vindplader monteres ved tagfoden

Vi monterer derefter vindplader ved tagfoden på hele loftet. For at bibeholde ordentlig ventilation på loftet, skal der være minimum 5 cm mellem taget og vindpladen. Hvis du er i tvivl om hvor tagfoden er, så er det der hvor man kan se lys når man kigger ned langs taget.

Kant om loftlem opbygges

Der monteres en kant omkring loftlemmen, sådan at isoleringen ikke falder ned når man åbner loftlemmen for at komme op på loftet. Denne kant bliver altid lavet i tømmer, sådan at du kan støtte dig til kanten, når du skal op på loftet.

 

Kant om loftlem
Kant om loftlem

Loftet isoleres med granulat

Der trækkes en slange op gennem loftlemmen og isoleringen bliver fordelt rundt på hele loftet, i den ønskede tykkelse. Efter isoleringen er blevet blæst ud, bliver gangbroen gjort ren og granulaten rettet til.

 

Isolering af loft med Indblæsning af Isover InsulSafe
Isolering af loft med Indblæsning af Isover InsulSafe

Ventiler monteres på undertaget

Hvis undertaget ikke er ventileret, monterer Calidi altid Icopal undertags ventiler i toppen for at sikre mere ventilation på loftet. Det er meget vigtigt at der ikke kun kommer ventilation fra tagfoden, men også i kip, da dette giver skorstens-effekt og godt luftskifte på loftet.

Ny loftlem

Ønsker du at få monteret en ny loftlem, bliver dette gjort i samme omgang som loftisoleringen. Når den nye loftlem er fastgjort, monteres der lister omkring loftlemmen, som er klar til maling.

Vidste du, at hvis du bor i et parcelhus fra 1970’erne med ca. 150 kvm. Uudnyttet loftsrum, kan spare ca 5000 kr. om året på varmeregningen? Dvs. at du sparer 25.000 kr på 5 år, og hvad koster en ferie til Kreta?

Ofte stillede spørgsmål om loftsisolering

Her under kan du læse mere om ofte stillede spørgsmål vi får fra vores kunder.

Skal der være en dampspærre?

Tidligere mente man, at der  kun kunne bruges papiruld/papirisolering, hvis man ikke har en tæt dampspærre. Men dette er forkert da det er bevist at det er fuldstændig ligegyldigt om man bruger Rockwool, Isover, eller papiruld så længe der er god udluftning på loftet.

Se video fra Statens Byggeforskningsinstitut:

Kan det betale sig at efterisolere mit loft?

Hvis der ligger mindre end 300mm isolering på dit loft, kan det betale sig at efterisolere loftet. Skulle du være i tvivl om tykkelsen på isoleringen, så kontakt Calidi for et uforpligtende tilbud på isolering af dit loft.

Hvad med min gangbro, hæves den?

Nej vi hæver ikke den eksisterende gangbro, men sørger for at der bliver etableret en ny gangbro oven på den eksisterende. Grunden til at vi ikke hæver den eksisterende gangbro er at den i mange tilfælde kan være stabiliserende for loftkonstruktionen.

Skal jeg være hjemme?

Det er ikke nødvendigt at være hjemme mens loftet bliver isoleret. Dog er det vigtigt at du er hjemme når energitjekket bliver foretaget.

Hvad gør jeg, hvis der er fugt/skimmel?

Fugt og skimmel er tegn på dårlig udluftning. Calidi kan i næsten alle tilfælde udbedre dit loft, sådan at det
bliver sundt og tørt. I forbindelse med en efterisolering af loftet, laver vi næsten altid ekstra ventilation.

Hvad isolerer I med?

Calidi isolerer både med Glasuld fra Isover, Stenuld fra Rockwool og Papiruld/papirisolering. Vi anbefaler dog altid at få isoleret med Isover Insulsafe, da det er det mest miljørigtige materialet med absolut færrest tilsætningsstoffer. Isover Insulsafe støver heller ikke på loftet og er godkendt til svanemærkede byggerier.

Hvor meget isolering skal jeg have på loftet?

Det er vigtigt at have ca. 400 mm isolering på ens loft, hvis der er mulighed for det. Bygningsreglementets krav til isolering på loftet i en nybygget tilbygning eller ved renovering af et tag er i dag 340-360 mm.

I enkelte tilfælde kan det være tilstrækkeligt at lægge 200-300 mm på loftet – alt efter hvor meget isolering, der ligger i forvejen. I en del huse ligger der allerede isolering på loftet. Som regel er det et lag på 100 mm – men det er ikke nok til at isolere huset ordentligt. Isoleringslaget skal helst være mindst 400 mm tykt – men det er der ikke altid plads til. Calidi hjælper dig med at finde præcis den tykkelse, som giver dig den bedst mulige isolation.

Hvad gør I med den isolering, der allerede ligger på loftet?

Hvis du allerede har noget isolering liggende på dit loft, kan vi i mange tilfælde godt lade den ligge og blot blæse den nye isolering ud over, så den samlede isolering bliver på ca. 400mm.

Der kan være situationer, hvor den gamle isolering er så medtaget, at det er bedst at fjerne den og ligge helt ny isolering. Det er noget af det, vi hos Calidi kan fortælle dig mere om, hvis du bestiller et gratis isoleringstjek med en af vores dygtige energivejledere.

Vi samarbejder med

 Calidi er autoriseret Isover indblæser, som er underlæggende uvildige stikprøvekontroller af vores arbejde derudover har vi gennemgået Energivejleder uddannelsen på Teknologisk Institut.  

Resultaterne taler for sig selv

Det er altid sund fornuft at få isoleret eller efterisoleret sin bolig. Din varmeregning bliver væsentligt lavere, indeklimaet bliver markant bedre, det er mere miljøvenligt og huset føles større, når det ikke trækker fra loft og ydervægge.

Før- og efterbillede af loftisolering

Træk pilen til venste eller højre

Før Loftisolering
Efter Loftisolering

Efterisolering af loft med Isover Insulsafe