Papiruld-Isolerings-Materiale 1920 x 1360

Papiruld/papirisolering

Her får du alle fordele og ulemper ved papirisolering

Hvad er Papiruld/papirisolering?

Papiruld går også under betegnelsen cellulosebaseret isolering, da det er et materiale af
cellulosefibre. Isolering af papir er anset som værende et alternativt isoleringsmateriale til mineraluld.
Denne type isolering udvindes af træfibre typisk fra returpapir og anvendes som løst granulat, der ligner en
slags grå uld. λ-værdien ligger på 0,037-39, der mere eller mindre er det samme, som mineraluld ligger på.

I daglig tale vil du måske høre papirisolering blive omtalt som papiruld. Det kan gå hånd i hånd, men de to
betegnelser er alligevel ikke helt det samme. Hvor papirisolering er den generelle betegnelse for
isoleringsmaterialet, er papiruld en forkortelse for den store, danske producent, Nviro CBI Papiruld. Bag
denne koncern står de to stærke virksomheder Papiruld Danmark med hovedbase i Hillerød og CBI
Danmark, der ligger i Vildbjerg. I 2021 fusionerede de og fik en fælles identitet. De er en del af Nordic Wood
Industries, som producerer bæredygtige materialer til bl.a. Danmark. Nviro står for ”Environment”, der er
det engelske ord for miljø. Dette nye navn afspejler virksomhedens grønne værdier med deres stærke fokus
på bæredygtige isoleringsprodukter af papir og træ.

Nviro sælger Isocell-produkter, som CBI producerede, mens Papiruld Danmarks produktion blev lukket.
Isocell-materialerne bliver produceret i Sverige. Lambdaværdien (λ) ligger på 0,037, fordi
isoleringsmaterialet Isocell har en høj varmekapacitet og dermed isolerer godt. Isocell har været på
markedet i over 27 år.

Derfor er papirisolering/papiruld et ret udbredt isoleringsmateriale med flere år på bagen. Når vi
eksempelvis kigger mod USA, har de produceret dette materiale industrielt siden men har været anvendt i
cirka 100 år. Især i de europæiske lande Tyskland, Sverige og Finland anvendes dette isoleringsmateriale
hyppigt, mens vi i Danmark har fået øjnene op for og gjort mere brug af dette materiale siden 1990’erne.
Det vil derfor være til at finde i byggemarkedet.

 

Papiruld-Isolerings-Materialeisocell papiruld/papirisolering

Hvordan fremstilles papirisolering/papiruld?

Isoleringsmaterialet bliver fremstillet af returpapir fra aviser og lignende. I forarbejdningsprocessen bliver
genbrugspapiret findelt til granulat gennem en fibrillering. Derefter bliver det sigtet, presset mellem filt for
at fjerne overskydende vand og dernæst tørret ved 120°. Det kommer til at bestå af elastiske, hule
cellulosefibre. Papiret ender op med 5-6% i restfugt.

Under fremstillingen bliver papirulden tilsat mineralske supplementer, der øger brandbeskyttelsen og gør
det mere modstandsdygtigt over for svamp, råd og lignende. Det bliver tilsat en lille mængde borsyre i
produktionen. Hvilke kemikalier, der bliver tilføjet, varierer fra producent til producent, men det kan
eksempelvis være borax, borsyre og aluminiumhydroxid. Der er dog ingen grund til at rynke panden, for er
isoleringen danskproduceret, lever det op til de foreskrevne krav for kemikalieindhold.

Til sidst ender man altså ud med papirgranulat, som med sin bløde form og udseende minder om uld.
Papirisolering/papiruld bliver kun anvendt i sin løse, granulerede form til forskel fra eksempelvis
mineraluld, der også kommer i batts m.m.

Isolering af Loft med papiruld
Isolering af Loft med papiruld

Hvor bruges papirisolering/papiruld?

Materialet kan anvendes som isolering til alle typer af isoleringsopgaver både til nye konstruktioner og
efterisolering af ældre huse. Det er typisk isolering til loftskonstruktioner, som hulmursfyld, i etageadskillelser og skillevægge. Det kan også anvendes til isolering af krybekælder. Granulatet bliver blæst ind i både åbne såvel som lukkede konstruktioner.

Hulmuren: Papirisolering/papiruld bruges til hulmursisolering. Isolatøren borer et lille hul i den
udvendige facade, hvor indblæseren placeres. Hulrumsfyldet blæses ind i og fylder hulmurens rum med et
godt tryk, så materialet bliver ligeligt fordelt i muren. Derefter lukkes hullet igen med fuge, som matcher
farven på huset.

Loft: Isolering af papir kan også bruges til isolering af et loft eller skunkrum. På loftet bliver Isocell blæst ind
og spredt via en indblæsningsmaskine ved et højt tryk, således granuleringen fordeler sig jævnt på hele
loftet. Det kan nemlig let bruges til efterisolering ved at lægge et lag oven på den allerede eksisterende
isolering. Isolering af papir er fordelagtigt på loftet, da det går for at være et meget støjdæmpende
materiale. Det betyder også, at det ikke skaber kuldebroer.

Etageadskillelser: Der kan også indblæses papirisolering i adskillelser af etager, hvor der kan være behov
for at fjerne kuldebroer og der kan opnås en støjdæmpende effekt mellem etagerne. Indblæsningen
foregår fra loftet, hvor isolatøren vil installere isoleringen.

Isolering af tag: Materialet kan anvendes til skråloft og tag ved at blæse det ind i konstruktionen. Dette kan
både gøres fra loftrummet eller udefra.

Isolering af vægge: Isocell kan let blive blæst ind som isolering af skillevægge. Det forebygger lyd mellem de
forskellige værelser.

Isolering af papir har en tendens til at falde lidt sammen efter indblæsning, alt efter hvilken tykkelse der
bliver blæst ind. Dette tager man højde for ved at lægge 15-20 % oveni den ønskede mængde isolering. Det
betyder, at der kommer 45-60 mm ekstra lag oveni, når man skal isolere med 300 mm.

Calidi Papiruld loftisolering
Calidi Papiruld loftisolering

Suger papirisolering/papiruld fugt?

Har du nogensinde hørt, at et hus gerne skal ånde? Det betyder rent praktisk, at den fugt, som dannes i
huset, skal kunne diffusere ud. Og her spiller valget af isolering en rolle. Nviro stiller garanti for, at deres
isoleringsmateriale af papir ikke holder på fugten. Det er fugttransporterende, altså absorberer den fugt og
frigiver den igen, hvilket gør det til et diffusionsåbent materiale.

Derfor kan du være sikker på, at der ikke er risiko for fugtskader, hvis din loftskonstruktion lever op til de
gældende anvisninger for eksempelvis ventilation. Det bidrager derfor til et bedre indeklima. Det betyder
også, at det i mange tilfælde ikke er nødvendigt med en dampspærre.
Det bliver dog frarådt at isolere med papir i hulmure, som står for skud for slagregn.

Papirisolering som lydisolering?

Isolering med papir kan med fordel anvendes, hvis man ønsker et materiale, der er med til at dæmpe
støjgener eksempelvis udefra, mellem etager eller værelser. Der er flere undersøgelser foretaget af de
store producenter, der peger på, at isolering med papir er et af de bedste produkter til lydisolering i
sammenligning med mineraluld. Det er op til 5 dB bedre til at lydisolere i etageadskillelser og 3 dB bedre i
skillevægge sammenlignet med andre isoleringsprodukter. Det er bl.a. i kraft af, hvor godt
isoleringsmaterialet fylder.

Det vil du opleve, hvis du kunne bruge en forbedring af akustikken i dit hjem eller dæmpe støjen fra naboer,
trafikerede veje eller et barn, der er glad for sit trommesæt.

Fordele ved papirisolering

  • Isolering af papir er god til at lagre varme, hvilket ses på materialets lave lambdaværdi. Det kan let konkurrere med andre typer isolering som eksempelvis mineraluld.
  • Med papirisolering er det muligt at få et åndbart hus, fordi materialet er organisk. Der er ikke risiko
    for fugtproblemer og råd, fordi det sørger for både at optage og afgive fugten igen.
  • Nviro CBI Papiruld er et velkendt og stærkt brand, som står for miljørigtige og bæredygtige isoleringsmaterialer. Granulatet bliver udviklet af overskudspapir, hvor CO 2 -aftrykket er en del lavere under produktionens optrævlingsproces, og det kan genbruges. Det skal blot afleveres tilbage til producenten, som kan genanvende det i produktionen.
  • Papiruld har lydisolerende egenskaber, som overgår andre isoleringsmaterialer som fx mineraluld.
  • Granulat har let ved at fordele sig i kroge, revner og sprækker, rundt om rør og lignende. Det gør
    materialet let at arbejde med i forhold til faste plader og batts.
  • Med papirisolering behøver du ikke at spekulere over skadedyr, der gerne vil grave og bo i isolering,
    for her har mus, rotter og mår ikke lyst til at opholde sig, fordi materialet bliver tilsat salte, som
    skadedyr ikke bryder sig om.
  • Saltene gør papirulden modstandsdygtigt mod brand, så papiret vil forkulle frem for at gå i brand.
    Tilsætningsstofferne er desuden svampedræbende.
  • Det har en lang holdbarhed.
  • Isoleringen er behageligt og blødt at røre ved og forårsager ikke hudirritation som andre
    isoleringsmaterialer.
  • Du kan anvende isolering af papir, selv hvis din dampspærre er mangelfuld, ødelagt eller
    ikkeeksisterende.
  • Træer, som isoleringen bliver fremstillet af, lagrer CO 2 , når de vækster. Så længe det er i brug,
    udskiller det ikke dette CO2 igen.

Ulemper ved papirisolering

  • Hvis dine ydermure er særlig udsat for vind og vejr som eksempelvis slagregn, kan det være hårdt
    for materialet, hvis du har papirisolering i dine hulmure. Det kan betyde, at materialet bliver
    nedbrudt hurtigere.
  • Isolering med papir har en tendens til at falde sammen ca. 10-15 % afhængigt af vægten. Derfor er
    det en god idé, at der indblæses et tykkere lag isolering.
  • Organiske materialer har en kortere levetid i forhold til mineraluld og polystyren. Papir vil nemlig
    med tiden blive nedbrudt.
  • Det bliver sikret mod brand ved brug af en lille mængde af kemikaliet borsyre. Borsyre har ry for at
    være sundhedsskadeligt.
  • Isoleringsmaterialet kan afgive noget støv, når man arbejder med dette materiale til åbne
    konstruktioner. Man kan tilsætte det en smule vanddamp for at mindske støv.

Nviro Partner      Byg Garanti materialer

Bruger Calidi papirisolering?

Ja, det gør vi! Hos Calidi bruger vi papirisolering fra brandet Isocell til efterisolering af både hulmure og
lofter, hvor vi blæser den granulerede isolering ind. Skal isoleringen ind i din hulmur, borer vi et lille hul i
din ydermur, hvor vi blæser isoleringen ind fra. Vi sørger selvfølgelig for at lukke hullet pænt efter os.

Vi har et igangværende samarbejde med Lind og Risør, som er et stort typehusfirma på Sjælland. Lige nu er
de i gang med at etablere rækkehuse i et nyt byområde i Smørum. Da vi er superskarpe på isolering, er
vores fornemme opgave at isolere disse rækkehuse, og til dette formål anvender vi papirisolering. Det sker
ved, at vi blæser isoleringen ind i tagene. I rækkehuse er det også særlig vigtigt med en god isolering, som

mindsker støjgener, da man typisk deler en eller flere vægge med naboerne. I væggen mellem de to
rækkehuse blæser vi isoleringen ind. Du er velkommen til at tage et kig på vores video, hvis du er nysgerrig
på dette projekt.

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver, og det er grunden til, at vores dygtige isolatører har taget en
god efteruddannelse i brug af papirisolering og er derfor godt klædt på til arbejdet med dette materiale. Vi
sørger nemlig for, at vi har topdygtige medarbejdere, som kan udføre arbejdet til punkt og prikke, samtidig
med at servicen ligger i top.

Vi er til rådighed lige fra de første tanker om efterisolering til selve udførelsen. Du kan indhente et tilbud fra
os ved at gå til vores isoleringsberegner eller kontakte os og tage en snak om dit projekt. Få et gratis og
uforpligtende besøg af vores energivejleder, der giver personlig rådgivning. Vi står klar ved telefonen og har
emailen åben, så du nemt kan komme i kontakt med os!

Isocell papiruld
Isocell papiruld

Vi er nemlig klar til at trække i arbejdstøjet og efterisolere dit hjem!