Vi kører på Sjælland og Lolland-Falster

Gratis isoleringstjek

Fjerner asbest

Kort svar: En dampbremse og en dampspærre gør det samme, nemlig at holde den fugtige indeluft ude af konstruktionen. Forskellen er, at en dampspærre er næsten helt damptæt, mens en dampbremse lukker lidt vanddamp igennem, så konstruktionen bedre kan tørre ud. Begge skal være helt lufttætte. Her får du forskellen, hvornår du vælger hvad, og hvad det betyder, når du efterisolerer loftet.

Kort fortalt

Indhold

Hvad er forskellen på dampspærre og dampbremse?

Forskellen ligger i, hvor meget vanddamp membranen lukker igennem. En dampspærre stopper næsten al damp, mens en dampbremse kun bremser den.

Om vinteren indeholder den varme indeluft langt mere vanddamp end luften udenfor. Dampen vil derfor ud gennem væggene og loftet. Når den møder de kolde dele af konstruktionen, kan den blive til kondens, og så risikerer du råd og skimmel i træ og plader. Det er det, membranen skal forhindre.

En klassisk dampspærre er typisk en plastfolie af polyethylen (PE). En dampbremse er en mere åben membran, ofte af papir eller et fugtadaptivt materiale, der ændrer tæthed efter, hvor fugtigt der er omkring den.

DampspærreDampbremse
DamptæthedMeget højLavere, lader noget damp igennem
Typisk materialePE-foliePapir- eller fugtadaptiv membran
Udtørring indadNæsten ingenJa, i et vist omfang
Bruges typisk medMineraluld (stenuld og glasuld)Papiruld, træfiber og andre diffusionsåbne materialer
Skal være lufttætJaJa
Krav til projekteringStandardløsningKræver en nøjere fugtteknisk vurdering

Z-værdi og sd-værdi forklaret

Z-værdien er et mål for, hvor godt et materiale modstår vanddamp. Jo højere Z-værdi, jo tættere er materialet.

Ifølge Videncenter for Energibesparelser i Bygningers dampspærreguide har en traditionel dampspærre en Z-værdi over 50 GPa·s·m²/kg. Produkter med lavere modstand kaldes normalt dampbremser. Grænsen er dansk praksis og ikke en fast standard, så producenterne bruger ordene lidt forskelligt.

Guiden giver disse typiske Z-værdier (GPa·s·m²/kg) til et groft overslag:

MaterialeTypisk Z-værdi
Gipsplade, 13 mm0,3–0,5
Mineraluld, 100 mm0,75
OSB-plade, 15 mm2–4
Fugtadaptiv dampspærre1,5–200
Dampspærre af PVC50
Dampspærre af PE250–500

Producenterne oplyser ofte en sd-værdi i meter i stedet. Branchen omregner groft ved at gange sd-værdien med 5,7, så grænsen på Z 50 svarer til en sd-værdi på cirka 9–10 meter. Bemærk også, at en gipsplade alene langt fra er damptæt.

Hvornår vælger du dampbremse frem for dampspærre?

Vælg en dampbremse, når konstruktionen skal kunne tørre ud indad, og når lagene på den kolde side er tilstrækkeligt åbne. Er du i tvivl, er den traditionelle dampspærre den mest robuste løsning.

Dampbremser bruges især sammen med hygroskopiske materialer som papiruld og træfiber. De kan optage og afgive fugt, og en mere åben membran indvendigt lader konstruktionen arbejde med fugten frem for at lukke den inde.

Det kræver til gengæld, at alt uden for isoleringen er mere diffusionsåbent end indersiden. Videncentrets tommelfingerregel er, at Z-værdien på den indvendige side skal være mindst 10 gange større end på den udvendige side. Ligger der tagpap eller et tæt undertag udenpå, har fugten ingen vej ud, og så er dampbremsen en ulempe.

Korrekt brug af dampbremser og fugtadaptive membraner kræver altid nøjere analyse og projektering.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, Dampspærreguiden

Fugtadaptive membraner er også følsomme over for placeringen. Konstruktionen må som udgangspunkt ikke stå i skygge af andre bygninger, fordi den skal kunne tørre ud om sommeren.

Skal der dampspærre på, når loftet efterisoleres?

Ikke altid. Over et vandret loft mod et ventileret tagrum kan et intakt pudset loft eller et fuldspartlet gipsloft fungere som det tætte lag, så du kan efterisolere uden ny dampspærre.

Det gælder både mineraluld og løsfyld af cellulose som papiruld. Men der er nogle forudsætninger, som skal være opfyldt:

Et pudset loft er lufttæt, men ikke damptæt. Det er netop lufttætheden, der betyder mest. En lille revne kan sende 100 til 1.000 gange mere fugt ind i konstruktionen end diffusion gennem en hel flade, ifølge dampspærreguiden.

Papiruld gør heller ikke loftet tæt af sig selv. Løst udlagt papiruld giver næsten ingen lufttæthed. Derfor starter vi altid med at se på loftets tæthed, før vi lægger mere isolering. Mange af de typiske faldgruber har vi samlet i 7 fejl ved loftisolering uden dampspærre.

Skal du efterisolere skråvægge eller et loft til kip indefra, er der ikke et pudset loft at læne sig op ad, og så skal tætheden sikres på anden vis. Det gælder ofte også skunken, som du kan læse mere om i vores guide til isolering af skunk.

Hvor skal dampspærren eller dampbremsen sidde?

Membranen skal sidde på den varme side af isoleringen, og højst en tredjedel af isoleringen må ligge på indersiden af den. Det gælder for både dampspærre og dampbremse i almindelige boliger.

Ifølge Bolius er der også en praktisk fordel ved at lægge den et stykke inde i isoleringen: Så laver du ikke hul i den, når du sætter stikkontakter, lamper og hylder op.

Har du en gammel, utæt dampspærre og vil lægge en ny lidt højere oppe, skal den gamle være fjernet eller helt gennemhullet. Du må ikke have to dampspærrer i samme konstruktion med isolering imellem, fordi det kan give fugtskader. Læs mere om tykkelsen i hvor mange mm isolering der skal på loftet.

Typiske fejl med dampspærre og dampbremse

De fleste fugtskader skyldes ikke det forkerte produkt, men utætte samlinger og huller. Her er de fejl, vi oftest støder på.

Vil du forstå, hvorfor fugten samler sig de forkerte steder, så læs om dugpunkt i isolering og om kondens på loftet om vinteren. Og vil du sammenligne materialerne, kan du se fordele og ulemper ved papiruld og de øvrige isoleringsmaterialer.

Ofte stillede spørgsmål

Er en dampbremse det samme som en dampspærre?

Nej. Begge stopper den fugtige indeluft, men en dampbremse lukker mere vanddamp igennem end en dampspærre. I Danmark regnes et produkt med en Z-værdi over 50 GPa·s·m²/kg normalt som dampspærre.

Skal der dampspærre på ved papiruld?

Ikke altid. Papiruld kan optage og afgive fugt, og over et intakt, tæt loft i et ventileret tagrum kan der ofte isoleres uden ny membran. Papirulden gør dog ikke selv loftet lufttæt, så tætheden skal være i orden.

Kan man have to dampspærrer?

Nej, ikke med isolering imellem. Fugt kan blive fanget mellem de to lag. Lægger du en ny dampspærre, skal den gamle fjernes eller gennemhulles helt.

Hvad sker der, hvis dampspærren er utæt?

Varm, fugtig luft strømmer ud i konstruktionen og kan kondensere på kolde flader. Det kan give råd og skimmel, ofte uden at du opdager det i tide.

Få loftet vurderet, før du isolerer

Er du i tvivl om, hvorvidt dit loft skal have dampspærre, dampbremse eller ingen af delene, så kommer vi gerne ud og laver et gratis isoleringstjek på hele Sjælland og Lolland-Falster. Vi kigger på tæthed, ventilation og fugt og fortæller dig ærligt, hvad der giver mening. Læs mere om loftisolering, kontakt os her eller ring på 50 30 49 49.