Kort svar: De fleste lofter skal have mindst 300 mm isolering i alt. Det svarer til det krav, bygningsreglementet stiller, når et loft efterisoleres (U-værdi 0,12 W/m²K). Har du plads, kan du gå op til 350–400 mm, men gevinsten pr. ekstra millimeter bliver mindre. Her får du tallene, kravene og det, du skal tjekke på dit eget loft, før du vælger tykkelse.
Kort fortalt
- Mål: samlet 300 mm isolering på et koldt loftrum, gammel og ny isolering lagt sammen.
- Ligger der 175 mm eller mindre i dag, kan det normalt betale sig at efterisolere til 300 mm.
- 350–400 mm giver et lavere varmetab, men de første millimeter giver langt den største besparelse.
- Materialet ændrer tallet lidt: glasuld batts kan klare kravet med ca. 280 mm, papiruld skal bruge ca. 310 mm.
- Husk ventilation mod taget, tæt dampspærre og en loftlem og gangbro, der passer til den nye højde.
Indhold
- Hvor mange mm isolering på loftet er normalt?
- Hvad er isoleringskravet til loft?
- 300, 350 eller 400 mm isolering?
- Tykkelse afhænger af isoleringsmaterialet
- Hvornår kan det betale sig at isolere mere?
- Vandret loft, skråvæg og skunk
- Ventilation, dampspærre og loftlem
- Sådan finder du den rigtige tykkelse
- Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange mm isolering på loftet er normalt?
Det normale mål er i dag 300 mm isolering på loftet. Det er det niveau, myndigheder og rådgivere peger på, når et koldt loftrum efterisoleres.
Mange huse fra før 1970 har kun 30–100 mm isolering på loftet, ifølge Bolius. Huse fra 70’erne og 80’erne har typisk mere, men sjældent 300 mm. Når vi kommer ud til et isoleringstjek, er det derfor ofte en eftermontering på 150–250 mm, der skal til for at nå målet.
Tallet gælder den samlede tykkelse. Ligger der 100 mm i forvejen, skal der altså lægges ca. 200 mm ovenpå, hvis den gamle isolering er tør og intakt.
Hvad er isoleringskravet til loft?
Kravet ved efterisolering af loft er en U-værdi på højst 0,12 W/m²K. Med almindelig mineraluld svarer det til ca. 300 mm isolering i alt.
U-værdien fortæller, hvor meget varme der slipper gennem en kvadratmeter af konstruktionen. Jo lavere tal, jo mindre varmetab. Kravet står i bygningsreglementet (BR18) og gælder, når du ombygger eller efterisolerer loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge og skråvægge direkte mod tag.
Hvis den eksisterende isoleringstykkelse er 175 mm eller mindre, er det normalt rentabelt at efterisolere. Det vil normalt være rentabelt at efterisolere konstruktionen til en samlet isoleringstykkelse på 300 mm svarende til en U-værdi på maksimalt 0,12 W/m²K.
Bygningsreglementets vejledning om efterisolering (loft i tilgængeligt loftrum)
Kan der ikke komme 300 mm på, fx på grund af pladsen, skal det dokumenteres med en beregning, hvor meget det kan betale sig at isolere i stedet. Bevaringsværdige bygninger kan have særlige hensyn, så her bør du altid få en samlet vurdering.
300, 350 eller 400 mm isolering?
300 mm er det fornuftige standardvalg. 350 og 400 mm isolering giver et lidt lavere varmetab og giver mening, når der er god plads, og loftet alligevel er åbent.
Groft regnet med et materiale med lambdaværdi 0,037 W/mK (se nedenfor) svarer 350 mm til en U-værdi omkring 0,10 og 400 mm til omkring 0,09 W/m²K. Den faktiske værdi afhænger af spær, samlinger og kuldebroer i netop din konstruktion.
| Samlet tykkelse | Cirka U-værdi* | Hvornår vælges det? |
|---|---|---|
| 200 mm isolering | ca. 0,18 W/m²K | Under kravet ved efterisolering. Ses ofte i huse fra 70’erne og 80’erne. |
| 300 mm isolering | ca. 0,12 W/m²K | Standardmålet. Opfylder kravet ved efterisolering. |
| 350 mm isolering | ca. 0,10 W/m²K | Når der er plads, og du vil længere ned i varmetab. |
| 400 mm isolering | ca. 0,09 W/m²K | Ved god højde i loftrummet og fokus på lavt energiforbrug. |
*Overslag for mineraluld med lambda 0,037 W/mK uden fradrag for spær og kuldebroer. Bruges som pejlemærke, ikke som beregning.
Bolius skriver, at mere end 300 mm sjældent kan betale sig alene på varmeregningen. Gevinsten ved de sidste 100 mm er reel, men mindre. Skal der alligevel bygges om, er de ekstra millimeter dog billige at tage med. Se vores priseksempler på efterisolering af loft, hvis du vil have en idé om økonomien.
Tykkelse afhænger af isoleringsmaterialet
Jo bedre materialet isolerer (lavere lambdaværdi), jo færre millimeter skal der til for at nå kravet. Forskellen er typisk 20–50 mm.
Byggeri og Energi har regnet ud, hvor tykt hvert materiale skal være for at nå U-værdi 0,12 på et loft:
| Materiale | Lambdaværdi (W/mK) | Tykkelse til U 0,12 |
|---|---|---|
| Glasuld, batts | 0,034 | ca. 280 mm |
| Stenuld, batts | 0,036 | ca. 295 mm |
| Glasuld, løsfyld (indblæsning) | 0,037 | ca. 300 mm |
| Træfiber, batts | 0,037 | ca. 300 mm |
| Papiruld, løsfyld | 0,038 | ca. 310 mm |
| Stenuld, løsfyld | 0,039 | ca. 320 mm |
Kilde: Byggeri og Energi, isoleringsguide til efterisolering af loft.
Batts eller indblæsning?
Begge dele kan give 300 mm. Isoleringsmåtter til loft (batts) passer til åbne, let tilgængelige lofter. Indblæsning af isolering er ofte bedst ved lav højde, mange hjørner eller et ujævnt loft, fordi granulatet fylder ud uden huller. Løsfyld sætter sig lidt, så der blæses typisk lidt ekstra ind.
Hvornår kan det betale sig at isolere mere?
Det kan næsten altid betale sig, hvis der ligger 175 mm eller mindre. Ligger der over 175 mm, som er tørt og intakt, er gevinsten normalt for lille.
- 0–100 mm i dag: Størst besparelse. Her mærker du typisk også forskellen i komforten på øverste etage.
- 100–175 mm: Normalt rentabelt at bygge op til 300 mm.
- Over 175 mm: Sjældent rentabelt alene for varmens skyld, medmindre isoleringen er sammenfalden eller fugtig.
- Sammenfalden, våd eller beskadiget isolering: Bør fjernes, før der lægges nyt på.
Er du i tvivl om, hvordan dit loft har det, så tjek 7 tegn på, om loftet er godt isoleret. En termografering kan vise, hvor varmen faktisk slipper ud.
Vandret loft, skråvæg og skunk
Et vandret loft mod et koldt loftrum er det letteste sted at nå 300–400 mm. Skråvægge og skunk kræver mere omtanke, fordi pladsen er begrænset.
Vandret loft
Her kan isoleringen ofte lægges oven på den eksisterende. Læg gerne nye måtter på tværs af de gamle, så samlingerne ikke ligger over hinanden.
Skråvæg og skråloft
Mellem den indvendige beklædning og taget er der kun spærets højde. Når der også skal være luft til ventilation, kan det være svært at nå 300 mm uden at bygge op indefra. Det gælder også isolering af skråvæg med papiruld, hvor det er vigtigt, at hulrummet bliver fyldt helt ud. Isolering af loft nedefra er en mulighed, når der er rumhøjde nok, men grænsen for, hvornår det kan betale sig, er lavere end oppefra.
Skunkvægge og skunkrum
Skunken bliver ofte glemt, selv om den tit taber meget varme. For skunkrum er det ifølge bygningsreglementets vejledning normalt rentabelt at efterisolere, hvis der ligger 200 mm eller mindre. Læs mere i vores guide til efterisolering af skunk.
Ventilation, dampspærre og loftlem
Mere isolering må aldrig lukke for ventilationen eller give fugt. Der skal være mindst 5 cm luft mellem isoleringen og taget, og dampspærren skal være tæt.
- Ventilation: Dæk ikke ventilationsriste i gavle og ved tagfoden. Brug vindplader ved tagfoden, så isoleringen ikke blæser væk.
- Dampspærre: Med mineraluld skal der være en tæt dampspærre mod den varme side. Med papiruld og træfiber kan man i nogle konstruktioner undvære den, hvis loftet er egnet. Se 7 fejl ved loftisolering uden dampspærre.
- Loftlem og gangbro: Når isoleringen bliver tykkere, skal gangbroen hæves og loftlemmen isoleres og tætnes. Læs om lofttrappe, gangbro og vindplader.
Sådan finder du den rigtige tykkelse
Start med at måle, hvad der ligger i dag, og se på konstruktionen. Først derefter vælger du 300, 350 eller 400 mm.
Vores tommelfingerregel, når vi kommer ud til et loft, er enkel: Mål tykkelsen flere steder, ikke kun ved loftlemmen. Isoleringen er tit trådt flad ved lemmen og gangbroen og tyndere ude ved tagfoden, hvor det er sværest at komme til. Kig samtidig efter fugtpletter, skimmel og utætheder i dampspærren.
- Mål den eksisterende tykkelse 3–4 steder.
- Tjek, om isoleringen er tør og ikke sammenfalden.
- Se, om der er plads til mindst 5 cm luft mod taget.
- Find ud af, om dampspærren er tæt.
- Vælg materiale og metode (måtter eller indblæsning) efter adgangsforholdene.
Vil du vide, hvilket materiale der passer bedst til netop dit loft, så læs bedste isolering til loft.
Ofte stillede spørgsmål
Mindst 300 mm i alt på et koldt loftrum. Det svarer til kravet ved efterisolering på en U-værdi på højst 0,12 W/m²K. Har du plads, kan 350–400 mm give et lidt lavere varmetab.
Nej, ikke efter nutidens krav. 200 mm giver ca. U 0,18 W/m²K. Ligger der 175 mm eller mindre, kan det normalt betale sig at efterisolere op til 300 mm.
Det kan give mening, når loftet alligevel er åbent, og der er god plads. Besparelsen ved de sidste 100 mm er dog mindre end ved de første, så 300 mm er oftest det bedste forhold mellem pris og effekt.
Med papiruld som løsfyld skal der ca. 310 mm til for at nå U-værdi 0,12, fordi materialet isolerer en anelse mindre end glasuld batts.
Kun hvis den er fugtig, sammenfalden eller beskadiget. Er den tør og intakt, kan ny isolering lægges ovenpå, så den samlede tykkelse bliver mindst 300 mm.
Få loftet målt op gratis
Det rigtige antal mm afhænger af dit loft. Vi kommer gerne ud og laver et gratis isoleringstjek på hele Sjælland og Lolland-Falster og giver dig et tilbud på loftisolering. Kontakt os her eller ring på 50 30 49 49.