Spar penge med en luft-til-vand varmepumpe

En luft-til-vand varmepumpe er en rigtig god løsning til dig, der har et olie- eller gasfyr, og gerne vil spare penge og vedligehold på dit varmeanlæg hvert år.

Når du overvejer at få en varmepumpe, er det vigtigt, at dit hus er velisoleret. Da kommer varmepumpen nemlig til at yde og holde bedre. Samtidig er luft-til-vand varmepumpen rigtig god til hjem med gulvvarme, selvom den dog også fungerer godt til radiator.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en luft-til-vand varmepumpe er rigtig til dig og dit hjem, kan du bestille et gratis og uforpligtende isoleringstjek med en af vores dygtige energivejledere fra Calidi, der kan fortælle dig helt konkret hvordan varmepumpen ville passe til dit hjem. Vi kører til hele landet.

Hvordan virker en luft-til-vand varmepumpe?

En luft-til-vand varmepumpe består af to dele: en udedel og en indedel. Udedelen skal placeres tæt ved dit hus og har et anlæg med en ventilator. Udeluften trækkes gennem ventilatoren forbi en varmeveksler, hvor varmen i luften overføres til et kølemiddel. Her får varmepumpen hjælp af en kompressor til at hæve trykket og på den måde selve temperaturen i kølemidlet.

Herefter ledes det opvarmede kølemiddel ind til inderdelen af varmepumpen, som er installeret inde i dit hjem. Her opvarmer kølemidlet vandet, der skal strømme ind i din vandbårne gulvvarme eller radiator, og det afkølede kølemiddel løber tilbage til varmepumpens yderdel, så det igen kan opvarmes.

Selve virkningen af din varmepumpe er i sig selv fascinerende, og når først vi har hjulpet dig med at montere den her hos Calidi, kommer det til at fungere som en drøm. Yderdelen kan godt larme en smule, hvorfor det oftest anbefales ikke at stille den for tæt op af soveværelset eller naboen.

Du skal ikke være nervøs for, at varmepumpen får problemer i de kolde måneder – det kan den nemlig sagtens klare.

Hvad er fordelene ved en luft-til-vand varmepumpe?

Når du vælger en varmepumpe, er der masser af fordele at få øje på. Dels er du med til at støtte den grønne omstilling, da varmepumper er et af de bedste varmeanlæg for miljøet.

Derudover sparer du en masse penge på varmeregningen i forhold til et gas- eller oliefyr, og du slipper i samme ombæring for de lugtgener, der ellers er i dit fyrrum.

Varmepumpen er også nem at bruge og endnu nemmere at vedligeholde, og det er kun endnu et plus, hvis du er vant til at skulle fylde fyret op.

Hvad er forskellen på en luft-til-vand og luft-til-luft varmepumpe?

Luft-til-vand varmepumpen laver det varme brugsvand, og luft-til-luft varmepumpen laver varm luft til opvarmning eller kold luft til nedkøling i boligen.

Sådan vælger du den rette varmepumpe

Men hvilken varmepumpe, skal du vælge? Her hos Calidi har vi masser af erfaring med at hjælpe dig med at finde den helt rette varmepumpe til dig og din bolig.

Hvis du bestiller et gratis isoleringstjek med en af vores energivejledere, kan du få svar på alle dine spørgsmål til din konkrete sag. Samtidig kan vi også hjælpe dig med en udregning af, hvad du kommer til at spare med en varmepumpe, ligesom vi kan hjælpe dig med at installere din nye varmpumpe, så du kan spare penge på varmeregningen. Inden du får monteret en varmepumpe, er det dog vigtigt, at din bolig er rigtig isoleret, og derfor anbefaler vi altid en efterisolering af både hulmur– og loftisolering.